Velkommen hos Van Mossel
Hos Van Mossel møder Mercedes-Benz-arven fremtidens mobilitet.
Vi er en del af Van Mossel Automotive Group – en stolt, familieejet virksomhed med over 77 års erfaring i bilbranchen og mere end 500 afdelinger på tværs af Europa. I dag beskæftiger vi omkring 10.000 medarbejdere, der alle deler den samme passion: at skabe oplevelser og løsninger, der sætter kunden i centrum.
Hvert år sælger Van Mossel over 200.000 nye og brugte biler og repræsenterer 48 bilmærker på tværs af Holland, Belgien, Luxembourg, Danmark, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Gruppen rummer alt fra forhandlere og leasingfirmaer til skadescentre, energiløsninger, indretning af erhvervskøretøjer og finansielle services – alt samlet under ét tag. I Danmark repræsenterer vi Mercedes-Benz med stolthed og dedikation.
Med et stærkt team af 350 medarbejdere fordelt på fem afdelinger i Storkøbenhavn og Nordsjælland tilbyder vi alt fra person- og varebiler til service af lastbiler. Vores services omfatter værksteder, skadescentre, Minilease, firmabiler og digital rådgivning – alt sammen drevet af ønsket om at gøre din køreoplevelse nemmere, smartere og mere inspirerende. Vi har alt under ét tag og stræber efter at være den førende udbyder af mobilitetsløsninger. Kører du EQ, tilbyder vi hent & bring service i en radius af 15 km.
Som en del af vores univers finder du også Danmarks eneste AMG Performance Center, hvor passionen for performance og præcision forenes i ren køreglæde.
Og hvis du er på udkig efter en lettere brugt bil, kan du gå på opdagelse blandt vores store udvalg af brugte biler. Hvis ikke vi har din drømmebil på lager, skaffer vi den gennem vores store netværk af Van Mossel-forhandlere i hele Europa.
Hos Van Mossel tror vi på, at ægte luksus handler om mere end biler. Det handler om oplevelser, tryghed og tillid.
Hos os er du altid velkommen.